Guide
Stick drift: årsager og løsninger
Din figur går af sig selv, kameraet glider, eller menuen hopper. Det er stick drift, en af de mest almindelige fejl på PS5- og Xbox-controllere. Her kan du læse, hvorfor det sker, og hvad der faktisk hjælper.
Opdateret november 2026
Hvad er stick drift?
Stick drift betyder, at controlleren registrerer bevægelse, selv når du ikke rører joysticket. I spil viser det sig ved, at din figur eller dit sigte langsomt bevæger sig i én retning.
Sådan genkender du det
Tegnene er som regel tydelige:
- Din figur eller kameraet bevæger sig, uden at du rører sticken
- Menuer hopper, eller markeringen flytter sig af sig selv
- Dit sigte trækker til den ene side
- Problemet bliver værre med tiden
Hvorfor sker det?
Almindelige joysticks bruger potentiometre med kulbaner. Når du bevæger sticken, glider metalkontakter hen over banen, og controlleren aflæser positionen ud fra ændringen i modstand.
Fordi kontakterne gnider mod banen, hver gang du spiller, bliver materialet slidt eller snavset. Så aflæser controlleren forkert, selv når sticken står i midten. Derfor kommer stick drift ofte igen, også på nye controllere.
Hjælper rengøring?
Støv og snavs kan gøre driften værre, og forsigtig rengøring med trykluft omkring sticken kan give en midlertidig forbedring. Men sliddet på kulbanen forsvinder ikke. Hvis driften kommer igen, er selve joysticket slidt.
Den varige løsning: TMR
TMR (Tunnel Magnetoresistance) måler positionen magnetisk, helt uden fysisk kontakt. Når intet gnider mod hinanden, er der meget lidt, der kan slides op. TMR er også mere præcist og stabilt end almindelige joysticks.
Alle controllere fra Krass Gaming har to TMR-joysticks. Vi monterer også TMR i den controller, du allerede har.
Dine muligheder
Du har to gode muligheder:
- Reparér den controller, du har: vi monterer TMR-joysticks inden for 2 til 5 arbejdsdage, efter den er kommet frem
- Få et Krass-specialbyg med TMR fra starten, designet af dig
Slip af med stick drift for altid
Send din controller til os, eller bestil et specialbyg med TMR-joysticks fra starten.